Mikro dansk logo

Mikromalerier

Alverdens børnemalerier bliver til livsgivende mikrolån

Velkommen til MikroMalerier

MikroMalerier indsamler 386 malerier fra børn af begge køn i alderen 4-15 år fra alle verdens 193 lande. Indsamlingen foregår ved, at du eller vi skaber kontakt til folk, der rejser ud i verden og kommer tilbage til Danmark. Når disse folk rejser ud, får de gratis udleveret 2 små lærreder, 1 lille pakke maling, 3 pensler og instruktioner fra foreningen. Barnet, der maler, skal være bosat i landet og mindst en af forældrene skal være fra samme land - de få andre krav kan læses her "Vil Du hjælpe?" Når alle malerier er hjemme skal de sælges til fordel for mikrolån til mennesker i udviklingslande. Overskuddet vil blive indsat på en lukket konto, hvorfra der investeres i mikrolån.

Om Mikrolån

Mikrolån går kort fortalt ud på at låne små beløb ud til mennesker i udviklingslandene til en rimelig rentesats. Med et mikrolån kan de købe geder, køer, jord mv. og oprette små butikker som skaber arbejdspladser, som i sidste ende gør, at låntagerens familie kan blive selvforsørgende og betale for børnenes skolegang, mad, medicin o.a. Ideen om mikrolån er skabt af Nobelpristager Muhammad Yunus, og har vist sig at være succesrig og indeholde realistiske fremtidsmuligheder for låntageren og nærområdet. Denne succes skyldes i høj grad det personlige ansvar for tilbagebetalingen af lånet, og som side-gevinst en stor grad af selvstændighed for låntageren. Så derfor skal du være Velkommen til at hjælpe, hvis du rejser ud i verden eller i øvrigt sprede budskabet via dit netværk. For medlemsskab kontakt venligst caretaker Per Olesen

Overview

You Join
Epicenter Seed
Members 0
waterdrops 0
Active projects
Sprouts
Seeds

Caretakers